Hvor er min grænse?

“Jeg har det fint” “Jeg har det godt, hvad med dig?” “Jeg er helt okay” “Jeg er slet ikke okay…” Hvornår gik jeg over min egen grænse? Hvornår skulle jeg have råbt op, sagt fra, spurgt om hjælp? Det ved jeg ikke…Det helt korte svar på, hvornår jeg selv egentlig …

Hvor er min grænse? Læs videre »

Jeg får ryddet op

Jeg får ryddet op i lejligheden, kælderen og mit hovedet lige for tiden. Nogen gange er selvarbejde ikke nok for mig at gøre psykisk. Nogen gange skal der også fysisk forandring til. Derfor har vi endelig fået udvidet vores seng med en ekstra enkeltmandsseng. Så vi nu har en seng …

Jeg får ryddet op Læs videre »

“Du er godt nok stærk”

Jeg får tit spurgt, hvordan jeg kan være så stærk. Jeg har det en smule svært ved spørgsmålet. Ikke fordi jeg er uenig, men fordi det ægte svar vil ændre stemningen. Jeg bestræber på at være ægte hele tiden, men jeg har også situationsfornemmelse og situationen er ikke altid til …

“Du er godt nok stærk” Læs videre »

Så skete det…

Jeg tager jer med på min rejse igennem min sorg over at miste min mormor. Den sidste der var tilbage i den ‘kerne’familie, som jeg voksede op i. Dette indlæg er skrevet d. 12/09-2019. Altså lidt over et år siden.Det er et kort indlæg, jeg skrev denne dag, som nok …

Så skete det… Læs videre »

Aabenraa tur/retur

Vi er hjemme fra Aabenraa. Turen til min hjemstavn. Retur fra opgør, påmindelse og minder. Det har været en god tur. En hård tur. Jeg har fået det ud af det, som jeg håbede og ønskede. Det er jeg rigtig glad for. Vi besøgte min gamle folkeskole, som jeg har …

Aabenraa tur/retur Læs videre »

At slutte fred

I morgen drager vi mod Sønderjylland. “Vi” indeholder mig, Alex, Theo, Vera og mine svigerforældre. Hovedpointen med turen er at vise mine svigerforældre, hvor jeg er vokset op. Vise mit barndomshjem, min folkeskole og alle de steder, der har betydet noget for mig. Det bliver sjovt at fortælle om alle …

At slutte fred Læs videre »

Til Theo’s voksne jeg

Jeg ligger søvnløs kl. 01:30. Jeg ligger og lytter til Theo’s dybe vejrtrækning. Jeg kan ikke sove. Jeg mærker sus i min mave og igennem min krop. Det er så vildt at have det lille menneske liggende dér. Så trygt, så fredelig, så fyldt med kærlighed. Jeg forestiller mig hvilken …

Til Theo’s voksne jeg Læs videre »

Scroll til toppen